Om Drachmann Medier

HolgerDrachman-om-DRACHMANN-MEDIERPå stranden i Skagen brændte to Sankthansbål. Ét til fiskerne og ét til folk højere på strå. Min oldefar besøgte begge bål. Han insisterede på at se mennesker, høj som lav.

Min oldefar Holger Drachmann var digter og kunstmaler. Selvom han hørte til samfundets elite, brændte han for at lade den lille mand kom til orde i digtet  ”Engelske Socialister” fra 1871. Og ligesom jeg, var han glad for de lyse danske sommernætter, som han beskrev så smukt i Skt. Hans sangen ’Midsommervisen’.

Holger Drachmann levede i en brydningstid i Danmark. I sin samtid var han en del af det moderne gennembrud, hvor jeg i min samtid er en del af det digitale gennembrud. Som digital arkitekt har jeg gennem 25 år hjulpet langt over 100.000 mennesker med at få fodfæste i det digitale landskab, samt hjulpet store og små virksomheder med digital forretningsomstilling.

Siri-Drachmamnn-direktor-Drachmann-MedierMit navn er Siri Drachmann og jeg har stiftet Drachmann Medier for at hjælpe virksomheder og erhvervsdrivende med at professionalisere deres digitale tilstedeværelse med synlighed og indhold.

Undgå fatale konsekvenser med digital tilstedeværelse

Det kan have fatale konsekvenser for virksomheder og erhvervsdrivende, hvis man ikke kontinuerligt er til stede digitalt. Alle virksomheder små som store forventes at have et vist niveau af medieproduktion og fra 2020 er der en øget forventning om også at se og høre jer/dig på video og lyd.

Der er stor forskel på, om man er vokset op med de digitale muligheder, eller om man gradvist skal tillære sig kompetencerne og opbygge en digital parathed. Fra mit engagement i bl.a. Forskningsministeriets ”Det Digitale Danmark”, ved jeg, at der er brug for, at man får kompetent vejledning i de digitale muligheder, hvis man ikke skal sakke agterud. Jeg insisterer, som min oldefar, på, at alle skal have mulighed for at blive set og hørt, dér hvor de er.

Derfor er Drachmann Medier særligt relevant for virksomheder og erhvervsdrivende, som har brug for hjælp til at gøre de digitale muligheder håndgribelige, processen tryg og resultatet professionelt.

Hvis du og din virksomhed gerne vil udbrede kendskabet, understøtte salget, give god kundeservice, tiltrække medarbejdere og generelt fremstå professionelt i jeres digitale tilstedeværelse, kan video, podcast, lydartikler – indtaling – eller liveudsendelser være relevante digitale kanaler, I skal dygtiggøre jer inden for.

Få hjælp til at udvide den digitale matrikel

Oplevelsen foran kamera eller mikrofon er tryg, fordi vi arbejder professionelt og kan fjerne de stressfaktorer, som kan være tilstede, når man ”skal på”. Vidste du, at TV- og radioværter har hundredvis af træningstimer, før vi ser og hører dem? Mange forventer af sig selv at fremstå ligeså naturligt som professionelle mediemennesker, men det er en uretfærdig sammenligning.
Det kræver træning og viden om, hvordan man skal optræde foran skærm med kropssprog, stemme og fremtoning, før det er troværdigt. Vi hjælper dig med at blive parat.
Vi er et team, der kan tilbyde relevante tillægsydelser lige fra stemmetræning over styling til afhjælpning af skærmangst på højt fagligt og specialiseret niveau.

Hos Drachmann Medier kan du få adgang til professionelt video- og indtalingsstudie, så du kontinuerligt kan få produceret indhold. Du slipper for dyr investering i udstyr, besvær med teknikken og viden om medieproduktion. Stil dig ind foran mikrofonen eller videokameraet og koncentrer dig om kontakten med dine kunder på sociale medier.

Vi kan vores håndværk, og vi ved fra mange års erfaring, hvordan vi når et gennemarbejdet resultat af god og gedigen kvalitet. Processen er præget af min arkitektfaglige baggrund. Det betyder konkret, at vi har fokus på grundig afdækning af brugernes behov og udfordringer. Vi omsætter dette til praksisnære løsninger og vejledninger i øjenhøjde med slutbrugerne. Udover at være kompetente på de digitale og tekniske områder, er vi optaget af, at du som afsender kommer til at træde frem på en professionel og troværdig måde, som er tilpasset den danske kultur.

I behøver ikke træde ind i hele den digitale verden på én gang. Som digital arkitekt hjælper jeg og Drachmann Medier med at udvide jeres digitale matrikel i et tempo, der passer til jeres parathed og behov for produktion. Tag kontakt og lad os finde ud af hvordan vi kan samarbejde.

Siri Drachmann

Mere om Siri Drachmann

Siri-Drachmamnn-direktor-Drachmann-Medier

Siri Drachmann er Drachmann Medier virksomhedens grundlægger og administrerende direktør.
Virksomheden har adresse på Gammelgårdsvej 75 i, 3520 Farum.
Siri har en baggrund som arkitekt med speciale i kommunikationsdesign, er multimediedesigner, bachelorgrad i e-læring og uddannet ekspert indenfor den nyeste forskningsbaserede kunde segmenteringsmetode Emotionelle Kundetyper .

Med ambition og nysgerrighed var Siri allerede i 90’erne hos Danmarks første multimediecenter, MouseHouse, der var førende indenfor udvikling af multimedier og ”CD-rom produktion”. Siri har aldrig fjernet fingeren fra den digitale puls og bruger i dag sin store erfaring til at spotte trends og nye værktøjer til brug i medieproduktion og markedsføring.

I 1996 deltog hun i Forskningsministeriet referencegruppe ”Det digitale Danmark”. Under DotCom bølgen arbejdede hun med udvikling og ledelse i internationale web udviklingsvirksomheder, herunder som kreativ og user-experience direktør for Razorfish. Siri har udviklet Norges første Homebanking-løsning og over en årrække assisteret LEGO på rejsen ind i den digitale tidsalder med fokus på kunderejser og brugeroplevelsen. Desuden har hun været lektor på Medie- og journalisthøjskolen og for det offentlige hjulpet mange tusinder af borgere og lokale erhvervsdrivende med digital omstilling.

Top
Drachmann-medier-logo

Tilmeld nyhedsbrev

Modtag opdateringer, tips, invitationer m.m. fra Drachmann Medier.

Husk at tjekke i din spam boks og evt. godkende email fra Drachmann Medier.

Tak, vi byder velkommen - du er nu tilmeldt vores nyhedsbrev.